← Tilbage til Parkinson-behandling
Whitepaper · november 2025 Klinisk Neuro Akupunktur, Odense

Når livvagten falder

Den skjulte rejse bag Parkinsons sygdom — og hvordan neuromodulerende akupunktur dæmper inflammation, neutraliserer stress og tænder håbet om at vække hjernen igen.

Case-serie · N=9 Juni – november 2025 PDQ-39 + domænespecifikt PROM Samarbejde med Parkinsonsammenslutning, Holbæk
61%
mindre samlet sygdomsbyrde i hverdagen
Samlet QoL
64%
mindre byrde fra smerter og ubehag
Braak 3–5
59%
mindre oplevet stivhed i kroppen
Braak 3–4
54%
mere energi og overskud
Braak 3–6
Executive summary

Resumé

Dette whitepaper samler resultaterne fra et forløb med 9 deltagere, udført fra juni til november 2025. Formålet var at undersøge, om en særlig form for neuro-akupunktur kan forbedre livskvaliteten hos mennesker med Parkinsons sygdom.

Vigtig præcisering

Hvad har vi målt?

For at forstå resultaterne er det afgørende at skelne mellem sygdommens omfang og sygdommens byrde.

Ikke målt · omfang

Hvor meget man objektivt ryster, eller hvor stive musklerne er.

Målt · byrde

Hvor meget symptomerne generer, begrænser og fylder for den enkelte i hverdagen.

Resultaterne i denne rapport er derfor et udtryk for deltagernes egen oplevelse af bedring og øget livskvalitet.

Resultater: livet blev lettere

Hovedresultatet er en markant forbedring i livskvaliteten. Deltagerne oplevede samlet set, at sygdommen fyldte 61 % mindre i deres hverdag. Gevinsten var tydelig på både krop og sind, hvor symptomerne gik fra at være dominerende til at fylde langt mindre:

  • Færre smerter: smerter fyldte 64 % mindre i hverdagen.
  • Mindre stivhed: oplevelsen af stivhed i kroppen blev reduceret med 59 %.
  • Mere overskud: energien og overskuddet blev forbedret med 54 %.

Konklusion

Resultaterne tyder på, at behandlingen effektivt dæmper inflammation og stress i kroppen. Effekten viste sig ved, at deltagerne fik større modstandskraft over for pres, og flere oplevede, at deres medicin virkede bedre og mere stabilt sammen med behandlingen.

Afsnit 1

Introduktion

Denne rapport opsummerer resultaterne af et behandlingsprojekt for en gruppe patienter med Parkinson. Projektet — en case-serie med N=9 — er et samarbejde mellem Klinisk Neuro Akupunktur i Odense og en lokal Parkinsonsammenslutning i Holbæk. Formålet er at dokumentere effekten af en serie neuro-akupunkturbehandlinger.

Projektet omfattede 11 deltagere, hvoraf 9 gennemførte det fulde forløb fra juni til november 2025. Rapporten analyserer den samlede effekt fra baseline i juni til projektets afslutning i november.

Afsnit 2

Neuromodulerende akupunkturbehandling

Behandlingens tilgang er fundamentalt anderledes end traditionel symptombehandling og bygger på den moderne neurologiske forståelse fra Braak-hypotesen. Hypotesen beskriver seks faser for, hvordan sygdomspatologien (Lewy bodies) menes at sprede sig kronologisk gennem nervesystemet.

Braak-hypotesens seks faser og deres kliniske udtryk.
FaseBetegnelseHvor patologien sidder
1–2Præklinisk / autonom faseMave-hjerne-aksen (det enteriske nervesystem) samt lugtesansen.
3–4Tidlig motorisk / limbisk faseOp ad hjernestammen til Locus Coeruleus (autonom regulering) og Substantia Nigra (motorik), samt centre for søvn og humør.
5–6Senfase / kognitiv faseDe højere hjernecentre (neocortex), hvilket medfører udbredte kognitive symptomer.

Denne model forklarer den udbredte non-motoriske byrde, patienterne oplever. Vores strategiske mål har derfor været at anvende en neuro-akupunkturprotokol, der adresserer hele den patologiske akse — alle seks faser.

I modsætning til en strategi, der udelukkende symptombehandler de senere faser (4–6), adresserer protokollen samtidig den underliggende autonome dysfunktion, der er lokaliseret til sygdommens tidligste stadier (fase 1–3). Et centralt mål er således ikke kun symptomlindring, men også — via denne samlede neuromodulerende og neurobeskyttende mekanisme — at forsøge at modulere selve sygdomsforløbet.

Afsnit 3

Metode

Deltagere. Gruppen består af 9 patienter — 5 mænd og 4 kvinder — i alderen 55 til 82 år. Deltagerne har været diagnosticeret med Parkinson i en periode fra 3 til 14 år.

Dataindsamling: omfang vs. byrde

For at indfange patientens subjektive virkelighed, som er kernen i dette studie, anvendte vi en dobbelt dataindsamlingsmetode. Vi har ikke målt objektive parametre som UPDRS-III-score for rigiditet eller tremor-amplitude; vi har målt den oplevede påvirkning af livskvaliteten.

Spørgsmålet til patienten har ikke været “Ryster du?”, men “Hvor meget forhindrer rystelserne dig i at leve dit liv?”. Data blev indsamlet ved T0 (baseline) og T1 (opfølgning) med to værktøjer:

  1. Parkinson’s Disease Questionnaire-39 (PDQ-39). Som et valideret, eksternt anker anvendtes den internationalt anerkendte “gold standard” til at give en samlet, kvantitativ QoL-score.
  2. Domænespecifikt PROM-skema. For at skabe den dybere storyline og forstå hvilke systemer, der reagerede på behandlingen, anvendte vi et specialdesignet Patient-Reported Outcome Measure. Skemaet beder patienten vurdere — på en 0–10-skala — den negative QoL-påvirkning fra 18+ specifikke symptomer, opdelt i tre kernedomæner: motorisk, non-motorisk og autonomt. Se skemaet i Appendix B.

Denne metode tillader os at analysere, om den neuromodulerende akupunkturprotokol flytter grænsen for, hvad patienten kan klare — resiliens — snarere end blot at se på kliniske symptomer.

Behandling

Patienterne modtog et standardiseret behandlingsforløb bestående af 3 indledende behandlinger efterfulgt af 16 ugentlige behandlinger. Selve interventionen bestod af en strategisk rammeprotokol, som blev tilpasset den enkelte patients alder, konstitution og symptomkompleks.

Afsnit 4

Protokollens design og hypotese

Protokollen er designet som en komplementær, multi-system neuromodulerende strategi. For at forstå dens rationale er det afgørende at skelne mellem sygdommens “hardware”-skade og dens “software”-fejl.

Hardware · irreversibel skade

Den fysiske skade, som Braak et al. (2003) kortlagde: patologisk ophobning af alpha-synuclein og den resulterende celledød i hjernestammen (Vagus, LC) og mellemhjernen (SNc). Den medicinske standardbehandling (L-dopa) er en erstatningsterapi for denne skade. Vores protokol forsøger ikke at reparere den.

Software · den modulerbare fejl

De funktionelle fejl, der opstår på grund af skaden og det giftige miljø fra inflammationen: den sovende celle — neuroner, der er levende, men “crashet” af inflammation og stress — og den onde cirkel af kæmp/flygt-dominans, der fungerer som konstant brændstof til branden.

Behandlingens sigte: en “software”-reparation

Protokollen er en målrettet software-intervention designet til at behandle inflammation (slukke branden) og stress (neutralisere brændstoffet), så de sovende celler får mulighed for at fungere igen. Det gøres ved at modulere de specifikke neurale netværk, som forskningen har identificeret:

  • At “resette” den autonome akse (Braak 1–2) — et rationale understøttet af fMRI-studier som Wang et al. (2024) på Vagus-netværket.
  • At “genstarte” de motoriske kredsløb (Braak 3–4), som Yeo et al. (2012, 2018, 2019) og Oh et al. (2022) har vist er muligt via GB34-stimulation.
  • At dæmpe det limbiske “brændstof” (Braak 5), som Hui et al. (2009) har påvist via PC6-stimulation.
Hypotese

At denne komplementære, multi-system neuromodulerende akupunkturprotokol — ved at adressere “softwaren”, altså den autonome dysfunktion og den stress-drevne inflammation — vil føre til en klinisk signifikant forbedring af patienternes samlede livskvalitet, målt ved PDQ-39.

4.1 Den kliniske forskningsprotokol

Protokollen anvender elektroakupunktur (EA) med en blandet frekvens på 2/100 Hz i dense-disperse mode for at maksimere det neuromodulerende signal og stimulere frigivelsen af både enkefaliner og dynorphiner. Den består af følgende faste unilaterale punktkombinationer.

4.1a · Braak 1–2

Den autonome akse

PC6 (Neiguan) ⇄ ST36 (Zusanli) · EA 2/100 Hz

Modulerer Vagusnerven og dæmper systemisk inflammation. Valget af PC6 er baseret på Hui et al. (2009), der via fMRI påviste, at stimulation her specifikt deaktiverer det limbiske system (amygdala). Kombinationen med ST36 understøttes af Wang et al. (2024).

4.1b · Braak 3–4

Den motoriske akse

GB34 (Yanglingquan) ⇄ LIV3 (Taichong) · EA 2/100 Hz

Retter sig mod det ekstrapyramidale system. Valget af GB34 hviler på forskning fra Yeo et al. (2012, 2018) og Oh et al. (2022), der viser, at stimulation her aktiverer neurale responser i Substantia Nigra.

4.1c

Fundamentet

77.18 (Shen Guan) bilateralt · 1010.01 (Baihui) på toppen af hovedet

Anvendes for at sikre systemisk stabilitet gennem hele den neurologiske akse — fra rod til top.

4.1d

Alternering

GB34 → bilateral GB31 (MT 88.25) · ST36 → four gates, krydset EA 2/100 Hz

For at nedsætte risikoen for habituering skiftes mellem protokoller.

Afsnit 5

Resultater: fra byrde til ressource

Analysen af de 9 patienter, der gennemførte forløbet, viser en klar og signifikant forbedring i den selvopfattede livskvalitet. Resultaterne peger entydigt på, at patienterne oplever, at sygdommen fylder markant mindre i deres hverdag.

Dette støtter hypotesen om, at når vi dæmper nervesystemets stress — “slukker branden” — frigøres der ressourcer. Symptomet er måske stadig til stede, men det “støjer” ikke længere på samme måde, og patienten har fået overskuddet til at leve med det.

5.1 · Primær effektmåling Samlet livskvalitet, T0 → T1
T0 · start
6,3
T1 · slut
2,5

Skala 0–10, hvor 10 = maksimal negativ påvirkning af livskvaliteten. Lavere er bedre.


Ved baseline var sygdommen en dominerende faktor. Ved opfølgning er den til stede, men håndterbar. En gennemsnitlig forbedring på 61 % er ikke bare et tal — det er den målbare forskel på at være depressiv og initiativløs og at være ude af depressionen og have fået livslysten tilbage.

5.2 Hvad driver forandringen?

Når vi analyserer tallene, ser vi, at den største lettelse ikke nødvendigvis ligger i, at de motoriske udfordringer forsvinder, men i at byrden fra smerter, stivhed og træthed løftes.

Reduktion i oplevet byrde De fem områder med størst lettelse
Smerter & ubehag Fase 3–5
64 %
Stivhed / rigiditet Fase 3–4
59 %
Energi & træthed Fase 3–6
54 %
Humør — angst, nedtrykthed Fase 3–5
53 %
Tremor / rysten Fase 3–4
44 %

Gennemsnitlig procentvis reduktion af den negative QoL-påvirkning, T0 → T1 (N=9).

Når smerten dæmpes, frigøres mentale ressourcer. Stivheden opleves som en kæmpe frihed i bevægeapparatet, når den slipper. Energien er nøglen til oplevelsen af overskud, og mindre indre uro betyder større tolerance. Og selvom patienten stadig ryster, generer det dem næsten halvt så meget som før.

5.3 Kvantitative hovedfund

  • Primær effekt er bredspektret. De største gennemsnitlige forbedringer ses i det non-motoriske domæne, men rigiditet følger tæt efter.
  • Stærkest effekt på smerter og energi. De største gennemsnitlige forbedringer på tværs af alle symptomer var smerter og ubehag (64 %) og energi/træthed (54 %).
  • Signifikant motorisk forbedring. Stivhed responderede markant med 59 % forbedring, og tremor viste en solid forbedring på 44 %. Dette indikerer, at protokollen har en klar effekt på de motoriske centre (Braak fase 3–4) og muskeltonus.

5.4 Kvalitative temaer

De kvalitative data — patienternes kommentarer og noter — forklarer, hvordan de kvantitative fund blev oplevet. Vi identificerede fem gennemgående temaer.

Tema 1

Den non-motoriske gevinst som livsændrer

Patienter beskrev en fundamental ændring i deres energi og virkelyst. Deltagere, der startede som depressive og initiativløse, beskrev oplevelsen som at få livslysten tilbage.

Tema 2

Øget resiliens — “det mentale helle”

Et markant fund var, at protokollen øgede patienternes resiliens mod eksternt pres. To deltagere oplevede alvorlig sygdom i familien under forløbet. På trods af denne massive stressfaktor blev deres samlede QoL-score bedre — henholdsvis 100 % og 28,6 %. Det indikerer, at protokollen fungerede som et helle, der gav mental båndbredde.

Tema 3

Den dobbelte effekt — hele Braak-aksen

Hos deltagere, der var hårdt ramt motorisk, sås en klar kobling. Patienter, der oplevede eliminering af neuropatiske smerter (87,5 %), rapporterede samtidig, at trippende gang blev til normal skridtlængde.

Tema 4

QoL-paradokset — den ændrede perception

Dette tema er metodisk interessant. Flere patienter rapporterede en markant forbedring i samlet QoL, samtidig med at scoren på et specifikt symptom — f.eks. svimmelhed — steg. Det tolkes som en re-kalibrering: fordi den tunge dyne af træthed var løftet, blev de tilbageværende gener mere tydelige, men livet var stadig bedre.

Tema 5

Synergi med medicin — mindre kaos

2 ud af 9 patienter fik nedsat deres medicindosis under forløbet. Hypotesen er, at protokollen rydder op i systemet, så medicinen virker mere rent og med færre bivirkninger.

Afsnit 6

Diskussion og konklusion

Sygdommens omfang vs. sygdommens byrde

Resultaterne af denne case-serie (N=9) er signifikante. En gennemsnitlig forbedring af livskvaliteten på 61 % viser, at behandlingen har en substantiel effekt.

Et af de vigtigste fund er diskrepansen mellem symptomer og livskvalitet. Vi observerede QoL-paradokset, hvor livskvaliteten steg dramatisk, selvom visse fysiske symptomer var uændrede. Det indikerer, at protokollen virker ved at øge patientens resiliens. Ved at dæmpe den limbiske storm — angst og stress — og fjerne smerter, øges patientens mentale båndbredde.

Patienten går fra at være i et konstant underskud, hvor selv en lille rysten føles uoverskuelig, til at være i overskud. Subjektivt er byrden halveret, fordi patienten nu har kræfterne til at bære det.

Konklusion

Denne case-serie indikerer, at en neuromodulerende akupunkturprotokol, der adresserer hele Braak-aksen, har en signifikant positiv effekt på livskvaliteten hos patienter med Parkinsons. Effekten er udtalt på både den non-motoriske byrde og oplevelsen af motorisk stivhed, hvilket tyder på, at protokollen succesfuldt nedsætter stress — neutraliserer brændstoffet — og regulerer tonus. Resultatet er en positiv spiral af øget energi og nyfunden resiliens.

Afsnit 7 · Baggrund

Den skjulte rejse

De fleste mennesker, inklusive mange sundhedsprofessionelle, forestiller sig Parkinsons sygdom som noget, der starter med en rysten på hånden. Men den forestilling er forkert. Rysten er ikke begyndelsen; det er et tegn midtvejs på rejsen — det synlige bevis på en skjult proces, der allerede har ulmet i nervesystemet i årtier.

Takket være den tyske forsker Heiko Braaks banebrydende arbejde har vi nu et detaljeret kort over sygdommens rejse. Kernen i Braaks opdagelse er, at Parkinson i sin essens er en progressiv dysautonomi — en sygdom i det autonome, selvstyrende nervesystem. Rejsen starter årtier før de motoriske symptomer, typisk med milde autonome svigt, og eskalerer i takt med, at patologien spreder sig op gennem hjernestammens vitale kontrolcentre.

Kapitel 1 · Når hjælperen bliver til en trussel

Forestil dig din krop som en pulserende metropol. Hver celle er en bygning, fyldt med flittige arbejdere — proteinerne — der holder byens maskineri i gang.

En af disse uundværlige arbejdere hedder alpha-synuclein. I sin sunde form er den som et effektivt postbud inde i dine nerveceller. Dens opgave er at sikre kommunikationen mellem cellerne, så beskeder sendes hurtigt og præcist. Normalt er den foldet pænt sammen, blød og fleksibel.

Men ved Parkinsons sygdom rammes netop dette postbud af en katastrofe. Årsagerne er komplekse — genetik, miljø, inflammation i tarmen — men en af de vigtigste er, at miljøet, postbuddet arbejder i, bliver giftigt. En af de stærkeste årsager til dette giftige miljø er kronisk stress.

Kronisk stress, både psykologisk og fysiologisk, sætter hele metropolen i en konstant kæmp/flygt-alarmtilstand. Denne vedvarende alarmtilstand starter en neuroinflammation — en brand i hjernens bygninger. Ligesom et brev ville krølle, smelte og blive ødelagt i en brændende bygning, sker det samme her: den intense varme tvinger det sunde, fleksible protein til at folde forkert og blive til en hård, klistret kugle. I denne form kan proteinet ikke længere udføre sit arbejde. Værre endnu: det forvandles til en giftig enhed inde i den celle, det befinder sig i.

Den tredobbelte trussel

  1. Den starter en smitsom kædereaktion. Den klistrede kugle er ustabil. Når den støder ind i et normalt, sundt alpha-synuclein-protein, tvinger den det til også at folde forkert. Det er en dominoeffekt, der langsomt spreder problemet som en løbeild.
  2. Den saboterer cellens renovationssystem. Ligesom en by har skraldevogne, har cellen systemer — autofagi og lysosomer — til at fjerne affald. Men de hårde, klistrede kugler er som cementblokke; de tilstopper systemet. Cellen drukner i sit eget affald, hvilket skaber enormt internt cellulært stress.
  3. Den angriber byens kraftværker. Cellerne drives af mitokondrier. De aggressive kugler angriber og beskadiger dem. Cellen løber tør for energi.

Cellen går i chok

Udsat for denne krise går nervecellen i en tilstand af dobbelt chok: ramt indefra af det mekaniske stress fra affaldsophobningen og energikollapset, og udefra af den brand — systemisk stress og inflammation — der raser i dens miljø.

Resultatet er, at cellen bliver dysfunktionel og falder i søvn. Den er teknisk set stadig i live, men ude af stand til at bidrage. Hvis dette dobbelte stress-pres vedvarer, vil cellen til sidst dø. Det er denne snigende proces, der gradvist manifesterer sig som Parkinsons sygdom.

Kapitel 2 · Kortet over sygdommens rejse

Vi har identificeret skurken: det fejlfoldede alpha-synuclein. Og vi har identificeret branden: den stress-drevne inflammation, der får skurken til at opstå. Men hvordan ser deres ødelæggende rejse gennem nervesystemet ud? Lad os følge rejsen, som Braaks kort viser den.

Fase 1–2 · Start

Tarmen og næsen

Rejsen starter ikke i hjernen, men i tarmens nervesystem — den anden hjerne — eller i næsens lugtekolbe, ofte årtier før diagnosen stilles. Det er her, i periferien af nervesystemet, at den konstante brand først får postbuddet til at fejlfolde. Fra tarmen kaprer skurken den store Vagusnerve — selve hovedkablet i det autonome nervesystem — og begynder sin langsomme rejse opad.

ForstoppelseTab af lugtesansNæsten usynlige tegn
Fase 2–3 · Vendepunktet

Livvagten passiveres — Locus Coeruleus

Fra tarmen ankommer patologien til det første kontroltårn i den nedre hjernestamme (DMNV) og spreder sig derfra til Locus Coeruleus — hjernens livvagt. LC er hjernens eneste producent af noradrenalin: brandvæsenet, der dæmper inflammation; gartneren, der frigiver vækstfaktorer; rustbeskytteren, der bekæmper oxidativt stress.

Når skurken invaderer LC, falder livvagten i søvn og stopper med at producere sit beskyttende noradrenalin. Hjernens skjold er nu nede, og den stress-drevne brand kan rase mere frit.

REM-søvnforstyrrelser (RBD)Skjoldet falder
Fase 3–4 · Diagnosen

Dopamin-fabrikken — Substantia Nigra

Hjernen er nu forsvarsløs. Skurken har fri passage til sit næste mål: Substantia Nigra, hjernens vitale dopamin-fabrik. Uden beskyttelse bukker dopamin-neuronerne under for den kombinerede krise — de falder i søvn og dør. Først når 60–80 % af fabrikken er tabt, ser vi de symptomer, som verden fejlagtigt tror er Parkinson. Det er typisk først nu, diagnosen stilles — årtier efter, at de første celler blev syge.

TremorRigiditetBradykinesi
Fase 4–5 · Den onde cirkel

Hjernestammen og det limbiske system

Branden spreder sig til alle de andre vitale kontrolcentre i hjernestammen, og den milde dysautonomi eskalerer til alvorlig dysautonomi. Derfra fortsætter rejsen ind i det limbiske system — hjernens følelsescenter — hvor den indre storm af angst, depression og apati udløses.

Og det er her, cirklen lukker sig: angsten og depressionen er ikke kun en konsekvens. De fungerer som konstant brændstof til branden. Nu, hvor livvagten er svækket, har dette stress-brændstof fri bane til at accelerere ødelæggelsen af de resterende celler.

Ortostatisk hypotensionDysfagiBalance & blæreAngst & depression
Fase 6 · Slutdestination

Tågen i tankerne — neocortex

Til sidst når patologien hjernebarken, sædet for vores højere tænkning. Når branden og skurken rammer kommandocentralen, oplever patienten den kognitive tåge og problemer med overblik og planlægning, hvilket til sidst kan udvikle sig til Parkinsons demens.

HjernetågeEksekutive vanskelighederPDD

Kapitel 3 · Et neurologisk modangreb

Med Braaks kort som guide kan vi nu se et todelt problem.

  • Problem 1 — det medicinske fokus. Sygdommen ødelægger dopamin-fabrikken (etape 3–4). Den medicinske behandling med L-dopa er en afgørende erstatningsterapi for dette.
  • Problem 2 — det oversete brændstof. Stress. Den indre storm af angst og uro (etape 5) er ikke kun et resultat af sygdommen; det er en primær drivkraft, der accelererer den.

Det skaber en katastrofal, ond cirkel: nedbrydningen i hjernestammen og det limbiske system skaber angst, depression og søvnforstyrrelser — og denne stresstilstand udløser en kaskade af kortisol og sympatisk kæmp/flygt-overaktivitet, som forværrer neuroinflammationen og det oxidative stress, der i forvejen kvæler cellerne.

Stress er ikke en bivirkning — det er brændstof til den brand, der ødelægger neuronerne. L-dopa slukker ikke denne brand.

Vores neuromodulerende protokol er derfor designet med ét primært mål: at bryde denne onde stress-cirkel. Vi sigter mod at vække de sovende celler ved fundamentalt at ændre det giftige, stressede miljø, de lever i. Det er en tredelt neurologisk strategi, der udføres i en logisk rækkefølge.

Del 1 · Fundamentet

At stabilisere den angrebne akse

Før vi kan reparere, skal vi stabilisere. Protokollen etablerer først et stærkt Himmel-til-Jord-signal: stimulation af toppen af hovedet adresserer rejsens slutdestination (etape 6) ved at regulere hele hjernen og klare de øverste kognitive centre, mens dybe grene af Tibialis-nerven rammer sygdommens startpunkt og sender et stabiliserende signal op til hjernestammen (etape 1, 3 og 4) med veldokumenteret effekt på mave-hjerne-aksen.

Del 2 · Nulstilling

At slukke for den stress-drevne brand

En sovende celle kan ikke vågne, hvis den er fanget i et brændende hus. En nervecelle i kæmp/flygt-tilstand er forgiftet af sine egne stresshormoner, ude af stand til at reparere sig selv og ekstremt sårbar. Nulstillingen opnås via mikroblødning på ørets spids — en kraftfuld metode til øjeblikkeligt at knække den sympatiske overaktivitet, der holder systemet som gidsel. Vi tvinger nervesystemet fra panik-mode til reparations-mode.

Del 3 · Hovedintervention

Det målrettede vække-kald

Stimulation af Peronæus-nerven er et tredobbelt angreb på sygdommens kerne (etape 2, 3 og 4): den vækker både livvagten (LC) og fabrikken (SN) og ser ud til at kunne hæmme selve skurken. Samtidig dæmper stimulation af Medianus-nerven stormen indeni ved at berolige det limbiske system (etape 5) og beroliger selve invasionsruten, Vagusnerven (etape 1).

På denne måde er hovedinterventionen en knibtangsmanøvre: vi angriber de ødelagte strukturer via Peronæus-nerven og afskærer samtidig fjendens forsyningslinjer — både den inflammatoriske invasionsrute nedefra og stress-brændstoffet oppefra, begge via Medianus-nerven.

Sammenfatning

Fortællingen om Parkinson er ikke, hvad de fleste tror. Det er ikke en sygdom, der pludseligt starter med rysten. Det er en lang, snigende rejse, der begynder årtier tidligere, dybt inde i kroppens autonome nervesystem.

Rationalet er klart: at udnytte det terapeutiske vindue, hvor cellerne er dysfunktionelle — sovende — men endnu ikke døde, til at fjerne stresset, slukke branden og give cellerne mulighed for at genoptage deres funktion og potentielt bremse sygdommens lange rejse.

Appendix A

Kildeliste til videre læsning

Overordnede oversigtsartikler
1

Zhao, Y., et al. (2021). Acupuncture for Parkinson’s Disease: Efficacy Evaluation and Mechanisms in the Dopaminergic Neural Circuit.

Bekræfter akupunkturs virkning på tarm-hjerne-aksen og noradrenalin-systemet, og validerer brugen af fMRI.

2

Xiong, J., et al. (2022). Current status of neuroimaging research on the effects of acupuncture: a bibliometric and visual analysis.

En overordnet analyse af hele forskningsfeltet for neuroimaging, der validerer metoden.

Kapitel 1 · Roden — tarm og hjernestamme
3

Braak, H., et al. (2003). Staging of brain pathology related to sporadic Parkinson’s disease.

Den oprindelige artikel, der beskriver, hvordan PD-patologi starter i tarmen og hjernestammen.

4

Mansuri, R., et al. (2024). Chapter 3 — Role of microbiota in the gut–brain axis in Parkinson’s disease.

Bogkapitel med fokus på, hvordan tarmfloraen er central i tarm-hjerne-aksen ved PD.

5

Mertsalmi, T. (2021). The Role of the Microbiota-Gut-Brain Axis in Parkinson’s Disease. Ph.d.-afhandling.

Bekræfter, at mave-tarm-dysfunktion er en tidlig begivenhed i PD.

Kapitel 2 · Kaos — Locus Coeruleus og nervesystemet
6

Vermeiren, Y., & De Deyn, P. P. (2017). Targeting the norepinephrinergic system in Parkinson’s disease and related disorders: The locus coeruleus story.

Forklarer, hvorfor LC er så vigtig: den degenererer tidligt og yder normalt en neuroprotektiv effekt.

7

Oh, J.-Y., et al. (2022). Acupuncture Regulates Symptoms of Parkinson’s Disease via Brain Neural Activity and Functional Connectivity in Mice.

Viser via fMRI på mus, at akupunktur normaliserer hjerneaktivitet i Substantia Nigra og centrale hjernestamme-strukturer.

Kapitel 3 · Harmonisering — neuroimaging og behandling
8

Yeo, S., et al. (2012). Acupuncture stimulation on GB34 activates neural responses associated with Parkinson’s disease.

Det centrale fMRI-studie, der viser, at akupunktur på GB34 specifikt aktiverer hjerneområder relevante for PD.

9

Yeo, S., et al. (2019). Acupuncture Inhibits the Increase in Alpha-Synuclein by Modulating SGK1 in an MPTP Induced Parkinsonism Mouse Model.

Viser den biokemiske mekanisme: akupunktur på GB34 hæmmer produktionen af selve PD-patologien.

10

Yeo, S., et al. (2018). A study of the effects of 8 weeks acupuncture treatment on patients with Parkinson’s disease.

Det kliniske bevis fra samme forskergruppe, der viser, at behandlingen virker på faktiske PD-patienter.

11

Wang, L., et al. (2024). Symptom effects and central mechanism of acupuncture in patients with functional gastrointestinal disorders: a systematic review based on fMRI studies.

Opdateret systematisk gennemgang, der bekræfter, at akupunktur for mave-tarm-problemer virker via Vagusnerven — den rute, PD-patologien menes at sprede sig ad.

12

Hui, K. K. S., et al. (2009). Acupuncture, the limbic system, and the anticorrelated networks of the human brain.

Viser, hvordan akupunktur — specifikt PC6 — kan deaktivere det limbiske system, relevant for non-motoriske symptomer.

Appendix B

PROM-spørgeskemaet

Til dig, der udfylder skemaet

Tusind tak for din deltagelse. Du er med i det første case-serie-studie, vi udfører, omkring neuro-akupunktur til behandling af Parkinsons sygdom og symptomer. Skemaet er designet til at hjælpe mig med at forstå, hvordan du personligt oplever din situation, og hvordan den påvirker dig i din hverdag.

  • Lige før din første behandling: udfyld kun linjen “Score T0 (start)”.
  • Lige efter din sidste behandling: udfyld linjen “Score T1 (slut)”.
  • Hvis der er symptomer, som ikke er relevante for dig, skrives 0 i både start og slut.

Hvad er “livskvalitet” i dette skema?

Livskvalitet er din personlige og samlede oplevelse af, hvordan du har det. Det handler ikke kun om, hvorvidt du har et symptom som rysten, men om hvordan det symptom påvirker dig i din hverdag: dit humør, din energi og din søvn; din evne til at udføre daglige gøremål som at spise, klæde dig på og gå; din mulighed for at deltage i sociale aktiviteter og gøre de ting, du holder af; og din evne til at varetage arbejde.

Din opgave: vurdér påvirkningen

Vurder, hvor meget hvert enkelt symptom har påvirket din livskvalitet negativt, på en skala fra 0 til 10:

  • 0 = ingen negativ påvirkning. Symptomet er der måske, men det generer mig ikke.
  • 10 = maksimal negativ påvirkning. Symptomet påvirker min livskvalitet fuldstændigt negativt på dette område.
Skemaets 17 punkter
Del 1 · Din samlede livskvalitet
  • 1.1Samlet livskvalitetHvordan vil du vurdere din samlede livskvalitet, når du tager alt i betragtning? (0 = perfekt, 10 = værst tænkelige)T0 __ / T1 __
Del 2 · Motoriske udfordringer
  • 2.1Tremor (rysten)F.eks. svært at spise, skrive, socialt bevidstT0 __ / T1 __
  • 2.2Rigiditet (stivhed)F.eks. smerte, ømhed, besvær med at bevæge sig fritT0 __ / T1 __
  • 2.3Bradykinesi (langsomhed og “freezing”)F.eks. frustration i daglige gøremål, svært at starte bevægelserT0 __ / T1 __
  • 2.4Gang og balanceF.eks. begrænset mobilitet, frygt for at faldeT0 __ / T1 __
Del 3 · Ikke-motoriske udfordringer
  • 3.1Smerter og ubehagSmerter, som ikke direkte skyldes stivhedT0 __ / T1 __
  • 3.2Træthed (fatigue)Energiforladthed, dyb træthed — ikke bare søvnighedT0 __ / T1 __
  • 3.3Humør (angst og nedtrykthed)Indre uro, angst eller nedtrykthedT0 __ / T1 __
  • 3.4Overskud til samvær, sociale aktiviteter og træningManglende lyst til samvær, sociale aktiviteter og træningT0 __ / T1 __
  • 3.5Kognition (“hjernetåge”)Koncentrationsbesvær eller hukommelsesproblemerT0 __ / T1 __
Del 4 · Kropslige (autonome) udfordringer
  • 4.1SøvnBesvær med at falde i søvn, vågne ofte, uro om nattenT0 __ / T1 __
  • 4.2FordøjelseF.eks. forstoppelse, oppustethed, kvalmeT0 __ / T1 __
  • 4.3Svimmelhed (blodtryk)Især når du rejser dig hurtigt opT0 __ / T1 __
  • 4.4Temperatur og svedUnormale svedeture eller kuldskærhedT0 __ / T1 __
  • 4.5BlærefunktionHyppig trang, natlig vandladning, besvær med at starteT0 __ / T1 __
Del 5 · Andre symptomer
  • 5.1Andet symptomBeskriv selvT0 __ / T1 __
  • 5.2Andet symptom — f.eks. overbevægelserValgfriT0 __ / T1 __
Appendix C

Den fuldstændige neurologiske analyse

Den kvantitative analyse af patientrapporterede data (N=9), indsamlet retrospektivt ved T0 og ved afslutning T1, demonstrerer en klinisk signifikant forbedring af den samlede livskvalitet. Dataene indikerer stærkt, at denne forbedring primært er korreleret med en reduktion i den non-motoriske symptombyrde.

C.1 Primær effektmåling

Patientrapporteret samlet livskvalitet (PROM del 1.1) viste en gennemsnitlig forbedring på 61 %: fra 6,3/10 ved baseline, hvor sygdommen var en dominerende faktor, til 2,5/10 ved opfølgning, hvor sygdommen er til stede, men håndterbar.

C.2 Domænespecifik effektanalyse

En dekomponering af QoL-dataene afslører, at den primære effekt blev observeret i det non-motoriske domæne. Det er i overensstemmelse med hypotesen om, at protokollens neuromodulerende virkning har den stærkeste indflydelse på de systemer, der er associeret med Braak fase 3–6.

Gennemsnitlig procentvis reduktion af den negative QoL-påvirkning pr. domæne (N=9).
DomæneRelaterede Braak-faserGns. forbedring
Del 3 · Non-motoriskHumør, træthed, kognition, smerter Fase 3–6Locus Coeruleus, limbiske system, neocortex 54,8 %
Del 2 · MotoriskTremor, rigiditet, gang Fase 3–4Substantia Nigra 42,2 %
Del 4 · AutonomSøvn, fordøjelse, blære Fase 1–4Tarm-hjerne-akse, nedre hjernestamme 20,8 %
Symptomkategorier med højest gennemsnitlig forbedring.
#SymptomkategoriBraak-faseForbedring
1Smerter og ubehagPROM 3.1Fase 3–564 %
2OverskudPROM 3.4Fase 3–660,4 %
3StivhedPROM 2.2Fase 3–459 %
4TræthedPROM 3.2Fase 3–654 %
5Humør — angst, nedtrykthedPROM 3.3Fase 3–553 %
6TremorPROM 2.1Fase 3–444 %

C.3 Analytiske mønstre og tolkning

Mønster 1

Den non-motoriske effekts primat

Det mest konsistente fund var, at den oplevede forbedring var tættest korreleret med reduktioner i det non-motoriske domæne. Patienter, der ved T0 var stærkt påvirket af depressivitet og træthed, udviste de største forbedringer. En patient opsummerede effekten på det limbiske system (Braak fase 5) sådan: “jeg kan fortsat blive stresset, men det føles på en anden måde”.

Mønster 2

Evidens for øget stress-resiliens

Protokollen fungerede som en buffer mod eksterne psykologiske stressorer. To deltagere oplevede alvorlige personlige kriser under behandlingsperioden, men rapporterede alligevel en forbedring i samlet QoL på henholdsvis 100 % og 28,6 %. Det indikerer, at interventionen øgede patienternes psykologiske resiliens ved at dæmpe den interne stress-respons, hvilket tillod dem at allokere ressourcer til den eksterne krise.

Mønster 3

Synkron forbedring på tværs af Braak-akserne

Hos deltagere med høj T0-byrde på motoriske symptomer sås en synkron forbedring. En patient rapporterede eliminering af neuropatiske smerter (87,5 % forbedring) parallelt med, at trippende gang blev til normal skridtlængde. Det understøtter hypotesen om, at protokollen adresserer underliggende mekanismer som neuroinflammation frem for isolerede symptomer.

Mønster 4

Metodisk paradoks — perceptuel re-kalibrering

Livskvaliteten steg dramatisk, selvom visse fysiske symptomer som svimmelhed blev vurderet som en større negativ påvirkning end ved baseline. Det tolkes som en perceptuel re-kalibrering: fordi den tunge dyne af træthed blev løftet, blev de tilbageværende fysiske gener mere tydelige, selvom livet samlet set var bedre.

Mønster 5

Medicin-synergi og optimeret respons

2 ud af 9 patienter fik nedsat deres medicindosis af deres neurolog, og yderligere én fik reguleret sit tidsskema. Det indikerer en synergistisk effekt via to mekanismer: øget tolerance — stabilisering af den autonome funktion (Braak fase 1–3) styrker evnen til at tolerere medicin — og reduktion af bivirkninger, fordi dæmpning af systemisk inflammation og stress-respons reducerer de kaotiske faktorer, der driver bivirkninger.

C.4 · Konklusion af resultater

Resultaterne (N=9) støtter entydigt interventionens hypotese. Den samlede QoL-forbedring på 61 % er kvantitativt drevet af en reduktion i den non-motoriske byrde — specifikt på parametre som smerte, træthed og humør, der er tættest associeret med stress-dreven neuroinflammation (Braak fase 3–6). Det indikerer, at protokollen effektivt dæmper den selvforstærkende inflammationscirkel og skaber en positiv spiral af øget energi og resiliens.

Om forfatteren

Peder Bo Christensen

Stifter af Klinisk Neuro Akupunktur Odense — en specialklinik dedikeret til behandling af komplekse neurologiske lidelser, med primært fokus på Parkinsons sygdom og andre neurodegenerative tilstande.

Klinikkens metode bygger på neurologisk ræsonnement. Tilgangen integrerer moderne neurovidenskabelig forståelse, såsom Braak-hypotesen, med akupunkturens neuromodulerende potentiale. I stedet for udelukkende at behandle symptomer analyseres og adresseres de underliggende systemiske dysfunktioner, som driver sygdommen.

Missionen er at adressere den onde cirkel af stress og inflammation, der accelererer sygdomsprogressionen. Ved at neutralisere brændstoffet sigter vi mod at dæmpe branden, stabilisere nervesystemet og vække hjernen igen.

Klinisk Neuro Akupunktur Åsumvej 263 5240 Odense NØ   Tlf. 42 92 14 41 info@auriculo.dk www.auriculo.dk

Whitepaper · november 2025 · Klinisk Neuro Akupunktur, Odense, i samarbejde med en lokal Parkinsonsammenslutning i Holbæk. Studiet er en case-serie uden kontrolgruppe (N=9) og bygger på patientrapporterede mål for oplevet livskvalitet, ikke på objektive kliniske parametre. Materialet er til information og erstatter ikke lægelig behandling eller rådgivning; tal altid med din læge eller neurolog, før du ændrer din behandling.